Hvem har taget kredshus-strækkeren??!!!!????

På en ganske almindelig øveaften – den 3. november 2016 – blev der ellers rigtigt bænket op på alle pladser! Det vides ikke, om det var det ustadige vejr, der drev folk hjemmefra og ind i øvelokalet, eller om det bare var trangen til at trykke ventiler og høre messingsuppe, der gjorde udslaget; hvor om alting er, så havde slagtøjsgruppen en formidabel udsigt til den store forsamling blæsere!! 🙂 Og så manglede der endda en stor håndfuld af vore ‘faste’ musikere!

Vi har efterlyst den person, som sidst har lånt FDF-hus-strækkeren; men denne er gået fuldstændigt under jorden.

Herefter har vi kontaktet dels kredsbestyrelsens formand, som noget rystet og forpustet godt kunne se, at samlingssalen var ved at være for lille til os. Selv FDF-husets ‘vicevært’, som for øvrigt også er begyndt at spille i orkesteret, kunne se, at det efterhånden blev lige lovligt trangt for alle de orkesterfolk.

Og i betragtning af at dirigenten i sit civile liv er arkitekt, og et af vore althorn i sit civile liv er tømrersvend, så synes der da at være muligheder for i det mindste at kunne bygge til 🙂 Vi glæder os til at se, om vi snart får mere albueplads :-DDD

Related Images: